De fleste strategier er ikke strategier. De er retninger.


De fleste strategier, jeg bliver bedt om at kigge på, er slet ikke strategier. De er retninger. Smukke, ambitiøse og helt ufarlige. Her er fire spørgsmål, der på ti minutter viser, om I har en strategi eller bare et ønske med pæn skrift. Og en lille historie om en plakat, der blev til en plan.

Retning er ikke strategi.


En retning fortæller, hvor I gerne vil hen. Vi vil vokse i Norden. Vi vil være kundernes førstevalg. Vi vil skabe værdi gennem innovation. Det lyder som strategi, men det er det ikke. For der er intet i sætningen, der hjælper nogen med at træffe et svært valg i morgen. En strategi fortæller, hvordan I vinder, og lige så vigtigt, hvad I siger nej til.

En retning fortæller, hvor I vil hen. En strategi fortæller, hvordan I vinder, og hvad I vælger fra.

De fire spørgsmål.


Hold jeres nuværende strategi op mod dem. Kan den ikke svare, er den en retning.

  1. Kan I sige, hvad I ikke gør? En strategi vælger fra. Kan I ikke pege på noget, I bevidst lader ligge, har I ikke prioriteret. I har bare skrevet ønsker ned.
  2. Handler den om kunden eller om jer selv? Hvis den mest beskriver, hvad I gerne vil være, og ikke hvad kunden skal have løst, arbejder I indefra-ud.
  3. Kan en enkelt medarbejder træffe et svært valg ud fra den alene? En ægte strategi hjælper folk med at vælge. En plakat på væggen gør ikke.
  4. Kunne jeres nærmeste konkurrent skrive præcis den samme? Kan de det, siger den ingenting om jer.

Da plakaten blev til en plan.


En virksomhed havde en flot sætning på væggen: vi skaber vækst gennem innovation og stærke kunderelationer. Alle nikkede, ingen kunne bruge den til noget. Vi vendte den om og begyndte i kundens opgave: hvem er kunden, hvad prøver hun at få løst, hvor er hun dårligt hjulpet i dag, og hvad siger vi så nej til. Ud kom ikke en pænere plakat, men en plan med tre indsatser og en klar liste over, hvad de holdt op med at bruge penge på. Retningen blev til en strategi i det øjeblik, den begyndte at koste noget at følge.

Når en retning udgiver sig for en strategi.


Det er dét, der gør retninger farlige. De føles som om I rykker, I har jo besluttet noget. Men fordi de ikke vælger noget fra, ender alle med at gøre, som de plejer, bare med bedre samvittighed. En retning, der udgiver sig for en strategi, er et fantom: en antagelse, der ligner en plan. Og fantomer er gratis at danne og dyre at følge.

Prøv de fire spørgsmål på jeres egen strategi. Overlever den, er I godt kørende. Falder den, har I ikke et strategiproblem, men et klarhedsproblem. Og det kan løses.

Book afklaringsmøde


Ikke en pitch, men tre antagelser, I kan teste på mig.