Vejen til en stærkere position lå ikke i mere bæredygtighed, men i bedre samarbejde
Hvordan Ambercon gik fra indefra-ud til udefra-ind, og fandt sin position i de problemer, kunderne faktisk skal have løst.
Ambercon, producent af præfabrikerede facadeløsninger, ville stå stærkere på bæredygtighed i en byggebranche i opbrud. Spørgsmålet var, hvordan virksomheden kapitaliserer på sine bæredygtige løsninger på kort og lang bane og sikrer en attraktiv fremtidig position, bygget på reel indsigt, ikke antagelser.
Jeg startede ikke i løsningerne, men i de problemer, kunderne og medarbejderne faktisk forsøger at løse. Med dybdeinterviews og en struktureret Jobs-to-be-done- og Outcome-tilgang afdækkede vi, hvad Ambercons vigtigste interessenter, investorer, bygherrer, arkitekter og entreprenører, reelt har brug for, fase for fase. I stedet for at tale om “behov” (et upræcist ord) fokuserede vi på de dybt forankrede problemer, der er stabile over tid.
Analysen viste, at den stærkeste bæredygtige position ikke kun handlede om miljø, men i lige så høj grad om bæredygtige samarbejder og processer, internt og eksternt. Det blev til et revideret forretningsgrundlag, en ny mission og vision og tre handlingsorienterede mottoer, blandt andet “Vi opsøger tidlig involvering, fordi det skaber værdi”. Fokus skiftede fra indefra-ud til udefra-ind.
- •61 eksterne og 21 interne faseopdelte, veldefinerede problemer og forhåbninger, et detaljeret beslutningsgrundlag.
- •Internt: færre tilbageløb, mindre spild af tid og ressourcer, færre interne konflikter og målbart reduceret sygefravær.
- •Eksternt: projekter kører planmæssigt på tid og pris, og problemer tages tidligt i samarbejdet.
- •Et samlet, vitaliseret Ambercon med en tydeligere og mere konkurrencedygtig position.
“Vi troede, måske lidt naivt, at en styrket profil og indsats på bæredygtighed ville styrke vores konkurrencekraft. Men da vi først dykkede ned i at forstå vores vigtigste interessenter, vores kunder og medarbejdere, kunne vi tydeligt se, at bæredygtigheden mere var en hygiejnefaktor. Det var misforståelser, spild af ressourcer og irritationer, der reelt var vores battlefield. Og den indsigt medførte en helt anden præferenceposition, med tidlig involvering som afgørende fokusområde, både internt og eksternt.”
